Til Stiftsårbog.

 

Begivenheder gennem de sidste år i Gjerrild og Hemmed sogne.

 

De sidste år i Gjerrild og Hemmed sogne har været præget af en del travlhed i menighedsrådene. I år 2000 blev restaureringen af Gjerrild Kirkes tårn tilendebragt efter flere års arbejde. En gennemgribende restaurering, der så bragte andre tiltrængte emner for dagen. Bl.a. blev kalkmaleriet,”Livets Hjul, fremkaldt i tårnhvælvingen. I dårlig stand, idet malerierne der, var blev kalket over med kalk iblandet skumplastmaling i sin tid.  Menighedsrådet søgte da  penge til  restaurering ved forskellige fonde. 40.000 kr lykkedes det at få  fra forskellige side,  men langtfra nok til at få dækket omkostninger. Endelig før jul 2003 gik  konservator Lise Thiellemann fra Nationalmuseet i gang med at rense maleriet og derefter at strege det op med akvarelfarver. En spændende –og langsommelig  - proces at følge, der fandt sin slutning før  påsken 2004.

 

”Livets Hjul” er en del af en  af  en større domsscene  med syndefaldsmotiv og Adam og Eva på den ene side og med Mikael Sjælevejer på den anden side, udført af det berømte Brarupværksted i  det 15.

århundrede. Ovenover ” Livets hjul” har  dødssyndemanden” svævet med de syv dødssynder  pegende ud fra kroppen på så livagtig en måde, at præsten i forrige århunderede hver søndag før gudstjenesten hængte et lagen op foran, så at menigheden ikke skulle få næring til deres fantasi. Præsten fandt  dødssyndemanden usømmelig. Heldigvis nåede Nationalmuseet at fotografere det meste af scenen inden de i 1902 endeligt kalkede scenen over.Som altså  nu er gået til, fastklæbet til kalk og maling. Kun ”Livets Hjul” overlevede og er  netop bevaringsværdigt, da det i sin form kun findes dette ene sted i Danmark.Man skal for at finde noget lignende helt til Kvisttofta i Skåne i Sverige.

 

På de gamle ”Livets Hjul” malerier er det ofte fire konger, man ser afbilledet, som siger ” jeg vil regere”, ”jeg regerer”, ”jeg har regeret”. På vores billede her,ser man en rigmand,med sværd i  hånd  i sin opstigen til karrierens tinde.På toppen af sit liv holder han et slags scepter,  her som en lilie, som tegn på herskerværdighed. Dette inden hans liv går ned ad bakke.  Til det punkt hvor han som død, bliver sendt videre ud  til venstre i billedet.Her er det spændende,for hvor går hans sjæl hen?  Der venter ham nemlig  her tre bistre djævle, der binder ham og holder ham fast.  Sjælen ser  meget forskrækket ud med meget lille rund mund. Djævlene er nogle grimme karle,der, såvidt Lise Thiellemann kan se, har haft masker på både knæ og i hænderne, for at virke ekstra skræmmende. Heldigvis bliver sjælen reddet i sidste sekund med den yderste fingerspids af en engel, der kommer flyvende med hævet sværd. Dramatisk må det have været for  den tids betragtere uden andre billeder i det daglige for øje og sjæl.

 

I tiden efter 2000, har menighedsrådet ligeledes iværkssat  restaurering  af Gjerrild kirkes epitafier, der i ordets forstand var ved at smuldre bort, efter mange års varmestråling fra radiatorer langs væggene.

 

Gjerrild Præstegård fra 1790 er i den tid ikke blevet overset, men har de sidste to somre gennemgået store forandringer. Små børneværelser og et bad blev lagt til præstegårdens  konfirmandstue, - nye  børneværelser blev indrettet i den gamle sidelænge. Og se, menigheden kunne da sidste år i august indtage de dejligste lokaler  med god palds til såvel konfirmander og minikonfirmander som sognehøjskole. Et mindre hjørne er blevet indrettet til samtaler og til menighedsrådsmøder. Præstegården fremstår nu tidssvarende,med plads til såvel præstefamiliens privatliv som store offentlige begivenheder.

 

Men ikke bare de praktiske rammer er ændret.  Året 2004 blev året hvor menighedsrådene efter to års prøvetid anmodede biskoppen om at gøre en prøveordning med én fast gudstjeneste hver søndag på skift i sognenes to kirker permanent. Menighedens erfaringer med kun én gudstjeneste er den enkle, at desto flere der er forsamlet , desto flere ”tør” komme. Man sidder ikke længere alene til en kl. 9.00 gudstjeneste. Men  enhver kan bestille kirkebil  for at køre på tværs af sognene til gudstjenetse,hvor vimåske ikke altid er rigtig mange,men da flere. Og et gørjo gudstjenesten festligere.

 

Ordningen sparer ikke mange timers arbejde for præsten, som nogen måske tror. Men ordningen har givet  anledning til  at tilbyde  lidt anderledes gudstjenester, for at imødekomme den del af befolkning der måske ikke er så fortrolig med højmessens  gang. Gennem de sidste  halvandet år er der  blevet holdt ” stillegudstjenster” –bøns og meditationsgudstjenester den første  onsdag i måneden i Hemmed Kirke. Dette  med en meget  forenklet gudstjensteform, der består af bøn, salme, læsning, kort prædiken, stilhed, Fadervor og velsignelse.Ofte varer stilheden op til 30- 40 minutter. En form der sidste år ledte til sognenes første pilgrimsvandring en weekend i september i samarbejde med det Økumeniske Center i Århus.En oplevelse for deltagerne, der har medført at vi igen vandrer en weekend den 25-26-27 september. Denne gang går vandringen langs nordkystens klinter ind i landet med kirkerne som andagtssteder.

 

Nok ligger Gjerrild og Hemmed sogne med Nørre Djurs kommunes største landsby Bønnerup som en del af sognene med ryggen mod vandet i et hjørne  af Stiftet. Men tiden bevæger også menighederne her på denne nordlige del af det smukke Djursland.

Karen Marianne Kristensen, sognepræst.